Overbevisende videnskabelige undersøgelser har for længst dokumenteret, at livsstilsmedicin — omfattende forbedringer i livsstilen — både kan forebygge og behandle sygdomme. Ikke alle sygdomme, naturligvis, men de fleste!
Det store spørgsmål må være, hvorfor i alverden denne viden så ikke bliver brugt som et væsentlig element i behandlingen af sygdomme?
Jeg mener, at der er tre væsentlige forklaringer:
- Store dele af fødevareindustrien gør deres for at sprede misvisende oplysninger, der forvirrer folk med hensyn til, hvad der er sundt og usundt.
- Medicinindustrien forsøger ihærdigt at påvirke medier, læger og befolkningen til at tro, at medicinsk behandling er den eneste eller bedste løsning, når helbredet begynder at svigte.
- Fagfolks mangelfulde uddannelser i livsstilsmedicin betyder, at fx læger og kosteksperter hverken har tilstrækkelig viden eller tilstrækkelig erfaring med, hvordan de bedst kan bruge ændringer i kost, livsstil og livsbetingelser som del af forebyggelse og behandling af næsten alle sygdomme.
Forskellige stærke økonomiske interesser har al for stor indflydelse på, hvad der formidles til fagfolk og befolkningen om ernæring og behandling af sygdomme. Og vi kan ikke blive ved med at acceptere, at fødevare- og medicinproducenter (og deres købte eksperter) tjener tykt på bekostning af befolkningens ve og vel.
Hvad er livsstilsmedicin?
Lifestylemedicine.org definerer livsstilsmedicin som:
“Livsstilsmedicin indebærer terapeutisk brug af livsstil — såsom en overvejende plantebaseret kost uden raffinerede fødevarer, motion, stresshåndtering, tobak- og alkoholophør og andre medicinfri metoder — med henblik på at forhindre, behandle og ofte vende udviklingen af de livsstilsrelaterede kroniske sygdomme, der er alt for udbredte.”
Ifølge Wikipedia er livsstilsmedicin den gren indenfor medicin, der beskæftiger sig med forskning, forebyggelse og behandling af lidelser forårsaget af livsstilsfaktorer som ernæring, fysisk inaktivitet og kronisk stress.
Dr. Dean Ornish er en af de mest kendte forskere i livsstilsmedicin.
Oversat fra hjemmesiden Ornish Lifestyle Medicine: “Dr. Ornish’s Program for afhjælpning af hjertesygdom (Program for Reversing Heart Disease) er det første program, der videnskabeligt beviser at kunne afhjælpe (vende udviklingen af) hjertesygdom ved at optimere fire vigtige områder i dit liv. Dette program har vist sig at afhjælpe hjertesygdomme ved at håndtere de grundlæggende årsager og ikke kun deres virkninger. Den kombinerede virkning af alle fire livsstilselementer resulterer i den transformative forskel.”
De fire livsstilselementer, som Dean Ornish fokuserer på er: hvad du spiser, hvor aktiv du er, hvordan du reagerer på stress og hvor meget kærlighed og støtte du har.
Yderligere oversat fra hjemmesiden: “I mere end 35 år har Dean Ornish, MD, og hans kolleger fra Preventive Medicine Research Institute (PMRI) gennemført en række forskningsundersøgelser, der viser, at ændringer i kost og livsstil kan gøre en stor forskel på vores helbred og velvære …”
Førende forskere og eksperter støtter ideen om livsstilsmedicin
Vi er vidne til en fantastisk udvikling, hvor de bedste fagfolk og mest fremtrædende eksperter nu støtter op om at bruge livsstilsændringer til at forebygge og behandle sygdomme.
Eksempel:
En videnskabelig artikel: Lifestyle as Medicine: The Case for a True Health Initiative fra en række forskere i livsstilsmedicin opfordrer til, at eksperter verden over samler sig om en god og sandfærdig formidling af den viden, der allerede dokumenterer, at ca. 80% af kronisk sygdom og tidlig død kan forhindres ved ikke at ryge, være fysisk aktiv og holde sig til en sund kost.
De understreger, at der findes konsekvent og overbevisende videnskab, der understøtter livsstilens vigtige indflydelse på sundhed. Hjerte-kar-sygdom, diabetes, slagtilfælde, demens og kræft er alle påvirket af livsstilsvalg.
På trods af de mange beviser for, hvilken adfærd, der fremmer sundheden, hersker der stadig forvirring blandt befolkningen. Dette gælder især med hensyn til kosten.
Forvirrende ernæringsmeddelelser fra forskere, medier, fødevareindustrien og andre kilder har gjort det umuligt for en enkelt myndighed på overbevisende måde at formidle et fundament for sunde kostvaner.
Forskerne anbefaler derfor en global koalition af forskellige eksperter, der på en tydeligere måde formidler det grundlæggende i en sundhedsfremmende og bæredygtig kost og livsstil.
The True Health Initiative er et af efterhånden mange projekter, som kan være med til at komme den industri- og medieskabte kostforvirring til livs.
Bred enighed om det meste
De forskellige fødevareproducenter — og de eksperter, de har på lønningslisten — kæmper alle for, at netop deres produkter bliver solgt.
Deres markedsføring og de eksperter, der taler deres sag, kommer konstant med udmeldinger, der går imod eller kritiserer det, vi ellers bliver fortalt er sundt. Det skaber en enorm forvirring, og vi får det indtryk, at videnskabelige undersøgelser hele tiden kommer frem til forskellige resultater.
Det gør de ikke!
Der vil naturligvis altid være undersøgelser, der falder udenfor eller som sætter spørgsmål ved eksisterende viden, men …
Stort set alle veludførte videnskabelige undersøgelser peger i samme retning.
Vi får det indtryk, at forskerne er rygende uenige, og at de snart siger det ene og snart det andet.
Men de er ikke så uenige endda, og de skifter ikke hele tiden mening. Den måde dele af pressen vælger eksperter på, og den måde de formidler oplysninger på, får det blot til at se sådan ud.
Det vil måske forbavse dig, men ernæringsforskere, der ikke har tætte bånd til fødevareproducenter, er enige om det meste.
— og her kommer det vigtigste:
Stort set alle fagfolk, der arbejder med kost og livsstil, er enige om alt det, der betyder mest for din sundhed
Den gode nyhed for dig er derfor, at du kan vælge at se bort fra alle kontroverserne og de mange forskellige meninger om mindre vigtige detaljer og alt det, der ikke er videnskabelig klarhed om.
Du kan også med fordel negligere udtalelser fra repræsentanter for fødevareproducenter.
Du kan med andre ord vælge at glemme alt om de mere eller mindre underlige påstande, som du læser om på sociale medier, i useriøse artikler og hører visse “eksperter” formidle i den bedste sendetid, og i stedet fokusere på det, som både videnskab og ernæringsforskere fortæller os kan forebygge eller vende udviklingen af de fleste kroniske sygdomme:
- en plantebaseret kost uden for mange animalske, raffinerede og ultraforarbejdede fødevarer
- undgå rygning og for meget alkohol
- sørg for nok søvn og god søvn
- bevæg dig nok
- undgå for meget stress og lær at reagere hensigtsmæssigt på stress.
Der er naturligvis mange andre aspekter af livsstilsmedicin — såsom god døgnrytme, udtrapning af skadelig medicin med videre — men ved at begynde med det, som altid har stor betydning (ovennævnte punkter), kan du komme overraskende langt.
Læs også: Rask med sund livsstil – 5 vigtige punkter.
Rigtig god artikel, som alle der normalt læser ugebrevet “nyheder fra Nomedica”, sikkert er enige i. Problemet er at få budskabet ud til befolkningen. Jeg har dog opfattelsen af at det langsomt går fremad. Mange ved instinktivt godt hvor de fejler i deres valg; de føler blot at det er svært aktivt at gøre noget ved det. Men – jeg er den fødte optimist og jeg tror personligt at man bare om 10 år kan se en forskel hos befolkningen hvor flere og flere aktivt vælger de sunde valg for dem selv og deres børn. Jo flere ringe der spredes i vandet – des lettere spreder budskabet sig. Til slut vil læger begynde at indarbejde sund livstil i deres behandlinger af syge mennesker. Se blot hvordan det gik med omega-3 og D-vitamin. Til at begynde med ville læger slet ikke høre på at det kunne være sundt overhovedet. Her, 20 år efter, anbefaler mange læger såmænd både omega-3 og D-vitamin. Lægerne tror dog at det er dem selv der har fundet ud af at det er sundt – lad dem bare blive i troen (gammel kvindelist).
Tak for en god artikel.
Et nødvendigt element i hvad der er sundt og ikke sundt er også personen selv og dennes betingning.
Jeg har for nylig været på 6 ugers såkaldt “low FODMAP” eliminitaionsdiæt, og kan godt være eksempelvis rugbrød og ymer er sundt teknisk set i sig selv, men hvis man som jeg (for tiden åbenbart) er laktose- og fruktan intolerant (sukkerstof typer som nogle mennesker kan bryde op og drage næring af – andre ikke), så ryger det bare videre, og bliver i stedet til næring for bakterier i tyktam hvis øgede aktivitet så skaber diverse problemer for en som jeg.
Heldigvis er jeg vist ikke galaktan- fruktose- eller polyol intolerant, men dem som er det, har lignende problemer med ellers højt roste fødevarer som linser, bønner, broccoli, kål, løg, porrer, æbler abrikoser o.a..