
Efter en lang rutsjebanetur i den alternative jungles tilbud af kurser og metoder, begyndte jeg især i årende 1988 til 1990 at bruge en anden fremgangsmåde til at hjælpe mine klienter.
Efter at have gennemført en uddannelse i Naturlig Hygiejne, som nu vist mest går under betegnelsen Health Science, begyndte jeg at bruge justeringer i kost, livsstil, livsbetingelser og faste til forebyggelse og behandling af sygdomme.
Jeg har siden da fokuseret på at berette om eller vejlede i, hvordan de rette ændringer i livsstil og livsvilkår i mange tilfælde løser selv alvorlige problemer med helbredet eller vægten uden brug af medicin og kure.
Resultaterne var nærmest mirakuløse for de fleste af de klienter, som jeg kunne få til at gennemføre de nødvendige ændringer i kost og livsstil.
Da jeg havde klinik, brugte jeg ofte livsstilsmedicin i kombination med zoneterapi. Zoneterapi gav nemlig en god anledning til at snakke med klienter om deres livsstil.
Zoneterapien kunne lindre. De rette ændringer i livsstilen kunne gøre resultaterne permanente, og i mange tilfælde gøre personen helt rask. Det var en god kombination. Du kan evt. læse mere i e-bogen Zoneterapi — lær det selv
Nå … det er en lang historie, som du slipper for i denne omgang (vær glad for det!), men pointen er, at det, som betyder mest for din sundhed, finder du ikke hos din læge eller en alternativ behandler. Du finder ikke sundhed på apotekets eller helsekostforrretningens hylder.
Det er din livsstil, der på sigt betyder mest for din sundhed. Det er naturligvis ikke kun din livsstil, der har betydning, men den spiller en afgørende rolle for, hvor meget og hvor længe du vil nyde livet uden sygdom.
Det bedste, du kan gøre for dit helbred og fremtidige sundhed, er at vælge den livsstil, der passer din krop bedst.
Logisk og ligetil.
Svært at gennemføre i praksis!
Gør det alligevel 🙂
Held med det.
Kærlig hilsen
John
PS: Jeg giver ikke længere zoneterapi eller personlig vejledning, fordi det ikke passer godt ind i alt det, som jeg nu har valgt at bruge tiden på — eller den måde jeg nu arbejder på — men jeg giver stadig lidt online hjælp til dem, der ønsker det. Læs mere her